Spændende at bo på et kloster. Lidt spartansk, men det passede jo til konceptet kloster. Hyggeligt værelse med flot udsigt over Limfjorden. Godt badeværelse. Morgenmaden var flot stillet an af de unge mennesker, men uha hvor vi manglede et fluenet, der var mange fluer i maden - ikke så rart. Der reklameres med hjemmebagt brød/rugbrød og knækbrød, det er en overdrivelse! Der står desuden på hjemmesiden, at man kan betale kontant ved afrejse, dette var ikke muligt. Lovlig dyrt for et hostel, men alt i alt dog en ok oplevelse, for de unge ansatte var virkelig søde og høflige.